Underskriftindsamling imod nomineringen af Tony Blair til formand for den Europæiske Union Vi, de undertegnede europæiske borgere, ønsker uafhængigt af vor oprindelse og politiske tilknytning i øvrigt at udtrykke vor udelte modstand imod nomineringen af Tony Blair til posten som formand for det Europæiske Råd. Under Lissabontraktaten oprettes formandsposten for det Europæiske Råd som en ny tillidspost i EU. Formanden vælges af Rådet og har et mandat der strækker sig over to et halvt år og højst kan fornyes en gang. Traktaten fastslår at formanden bl.a. "leder Det Europæiske Råds arbejde og giver det fremdrift" og "sikrer forberedelsen og kontinuiteten af Det Europæiske Råds arbejde". Ydermere fastslår traktaten at "Det Europæiske Råds formand varetager i denne egenskab på sit niveau Unionens repræsentation udadtil på de områder, der hører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik" [1]. Den fremtidige formand vil således have en nøglerole i udformningen af Unionens politik, og Unionens relationer til resten af verden. Det første formandskab vil desuden have stor signalværdi for såvel den Europæiske Unions borgere som resten af verden. Givet disse overvejelser mener vi at det er af største betydning at denne første formand afspejler ånden og værdierne i det europæiske projekt. Der har nu i et stykke tid i pressen været stadig stærkere indikationer af et ønske, i visse kredse, om at se Tony Blair udpeget som den første formand for den Europæiske Union. En sådan udpegelse ville være aldeles i modstrid med de værdier der ligger til grund for det europæiske projekt Tony Blair trak, i strid med international lov, sit land ind i en krig i Irak som et massivt flertal af Europas borgere var og er modstandere af. Denne krig har kostet i hundredetusindvis døde og sårede civile og har drevet millioner på flugt. Den har bidraget væsenligt til den dybe destabilisering af Mellemøsten og skadet fred og sikkerhed i verden. I optakten til krigen vildledte Blair systematisk offentligheden ved hjælp af beviseligt forfalskede efterretninger. Hans rolle i Irak ville virke stærkt tyngende på Unionens gode navn og rygte i verden såfremt han blev udpeget til formand. De skridt Tony Blairs regering siden har taget i "krigen mod terror," såvel som hans meddelagtighed i George Bushs ulovlige fængslinger, har ført til hidtil usete indgreb i de demokratiske frihedsrettigheder. Dette er i direkte modstrid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er en central del af Lissabontraktaten. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder formaliserer de grundlæggende værdier i det europæiske projekt og er en vigtig del af fundamentet for den nye traktat. Tony Blair kæmpede imod chartrets indlemmelse i Lissabontraktaten og sikrede i sidste ende Storbritannien et forbehold overfor forpligtelserne i chartret. I stedet for at fremme europæisk integration opstillede den tidligere britiske premierminister en række såkaldt 'røde linier' under forhandlingerne om Lissabontraktaten [2], med den hensigt at blokere alle fremskridt indenfor socialpolitik imod en harmonisering af skattepolitikken, såvel som forhindre den europæiske union i at formulere en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Ydermere forekommer det utænkeligt at den første formand for den Europæiske Union skulle være en tidligere statsleder hvis regering holdt sit land udenfor to vigtige dele af det europæiske samarbejde: Eurozonen og Schengen-samarbejdet om fri bevægelighed over grænserne. I en tid hvor et af de højt prioriterede områder indenfor det europæiske samarbejde er at genskabe kontakten mellem Unionens institutioner og Europas borgere mener vi at det er af største vigtighed at formanden ikke er en person som flertallet af de europæiske borgere er afvisende overfor [3]. Af ovennævnte grunde erklærer vi vor udelte modstand imod Tony Blairs nominering. [1] Lissabontraktaten, artikel 9B, styk 5 og 6. [2] Blair sets out EU treaty demands, BBC, juni 2007 [3] Table 6 i FT/Harris poll, june 2007
Vi, de undertegnede europæiske borgere, ønsker uafhængigt af vor oprindelse og politiske tilknytning i øvrigt at udtrykke vor udelte modstand imod nomineringen af Tony Blair til posten som formand for det Europæiske Råd.
Under Lissabontraktaten oprettes formandsposten for det Europæiske Råd som en ny tillidspost i EU. Formanden vælges af Rådet og har et mandat der strækker sig over to et halvt år og højst kan fornyes en gang. Traktaten fastslår at formanden bl.a. "leder Det Europæiske Råds arbejde og giver det fremdrift" og "sikrer forberedelsen og kontinuiteten af Det Europæiske Råds arbejde". Ydermere fastslår traktaten at "Det Europæiske Råds formand varetager i denne egenskab på sit niveau Unionens repræsentation udadtil på de områder, der hører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik" [1].
Den fremtidige formand vil således have en nøglerole i udformningen af Unionens politik, og Unionens relationer til resten af verden. Det første formandskab vil desuden have stor signalværdi for såvel den Europæiske Unions borgere som resten af verden. Givet disse overvejelser mener vi at det er af største betydning at denne første formand afspejler ånden og værdierne i det europæiske projekt.
Der har nu i et stykke tid i pressen været stadig stærkere indikationer af et ønske, i visse kredse, om at se Tony Blair udpeget som den første formand for den Europæiske Union. En sådan udpegelse ville være aldeles i modstrid med de værdier der ligger til grund for det europæiske projekt
Tony Blair trak, i strid med international lov, sit land ind i en krig i Irak som et massivt flertal af Europas borgere var og er modstandere af. Denne krig har kostet i hundredetusindvis døde og sårede civile og har drevet millioner på flugt. Den har bidraget væsenligt til den dybe destabilisering af Mellemøsten og skadet fred og sikkerhed i verden. I optakten til krigen vildledte Blair systematisk offentligheden ved hjælp af beviseligt forfalskede efterretninger. Hans rolle i Irak ville virke stærkt tyngende på Unionens gode navn og rygte i verden såfremt han blev udpeget til formand.
De skridt Tony Blairs regering siden har taget i "krigen mod terror," såvel som hans meddelagtighed i George Bushs ulovlige fængslinger, har ført til hidtil usete indgreb i de demokratiske frihedsrettigheder. Dette er i direkte modstrid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er en central del af Lissabontraktaten.
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder formaliserer de grundlæggende værdier i det europæiske projekt og er en vigtig del af fundamentet for den nye traktat. Tony Blair kæmpede imod chartrets indlemmelse i Lissabontraktaten og sikrede i sidste ende Storbritannien et forbehold overfor forpligtelserne i chartret.
I stedet for at fremme europæisk integration opstillede den tidligere britiske premierminister en række såkaldt 'røde linier' under forhandlingerne om Lissabontraktaten [2], med den hensigt at blokere alle fremskridt indenfor socialpolitik imod en harmonisering af skattepolitikken, såvel som forhindre den europæiske union i at formulere en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Ydermere forekommer det utænkeligt at den første formand for den Europæiske Union skulle være en tidligere statsleder hvis regering holdt sit land udenfor to vigtige dele af det europæiske samarbejde: Eurozonen og Schengen-samarbejdet om fri bevægelighed over grænserne.
I en tid hvor et af de højt prioriterede områder indenfor det europæiske samarbejde er at genskabe kontakten mellem Unionens institutioner og Europas borgere mener vi at det er af største vigtighed at formanden ikke er en person som flertallet af de europæiske borgere er afvisende overfor [3].
Af ovennævnte grunde erklærer vi vor udelte modstand imod Tony Blairs nominering.
[1] Lissabontraktaten, artikel 9B, styk 5 og 6. [2] Blair sets out EU treaty demands, BBC, juni 2007 [3] Table 6 i FT/Harris poll, june 2007
I've changed the last paragraph in several ways for the Danish translation: First, I've changed the "priorities of the European institutions is to reconnect with its citizens" into something more along the lines of "priorities in European co-operation is to reconnect the Union's institutions with Europe's citizens" in order to reflect the way this project has been phrased in the Danish political debate. Second, I removed the reference to the ability to 'identify with,' because that sounds silly in Danish (I think it sounds silly in English too, but doubly so in Danish). Third, I split the last sentence into a separate paragraph for emphasis and to give a more natural flow to the text.
The rest is otherwise as closely in line with the original as any translation can be.
- Jake If you only spend 20 minutes of the rest of your life on economics, go spend them here.
(e.g. Bush; Sarkozy)
From a purely semantic point of view, both are possible in Danish: The person who heads, say, a board of directors can be either president or chairman, although chairman the more common usage. We tend to reserve the term "præsident" for presidents of actual states, which the Union officially is not.
I had/have the same issue with the Dutch version. I think the translation ("voorzitter") is euphemistic, so I would not like to use it.
In German it is also possible to use the term 'Vorsitzende', but the treaty simply says 'Präsident'.
As I said, a case can be made for using both, and either will be viewed as politicising by one or more camps in the domestic Danish debate. That being said, a 'råd' (counsil) does not, in usual Danish parlance, have a 'præsident' (president) - it has a 'formand' (chairman). A court or a country has a president.
As such, in the title, 'præsident' may be more appropriate for the meaning we want to convey, but in the bulk text - where the context is clearly the European Counsil - chairman is the appropriate word, both relative to the treaty and according to normal Danish conventions. Calling it president would stick out far more than in other languages.
And I'm not sure that we want to have ambiguities in the wording by using two different words for the same post. So in the end I'll have to throw in with chairman.
The use of chairman instead of president is likely to piss off euroskeptics, but many Danish euroskeptics are going to be inclined to sign it anyway if they see it, because Tony Bliar isn't particularly popular with most Danish euroskeptics (and those he is popular with are going to be pissed off with the paragraphs about Vietraq anyway). Pissing off the eurocentrists would be a more dicey proposition, because they don't seem to me to hold Bliar in quite as high disregard.
Now, on the political side of things, of course it's an euphemism, and a transparent one at that, and for the record, I sympathise with your disgust at the use of such transparent propaganda schemes. But that's kinda beside the point here. Not getting Bliar in a big-wig role in the Union leadership is the point, irrespective of my stand on other Union matters. And retiring Bliar - preferably to a sunny beach somewhere near Basra - is a deal more important to me than whatever semantic objections I might have to the text.
Anyway, it's a simple change to make - neither 'formand' nor 'præsident' appear in any other sense in the text, so the final editors can simply do a global search-replace with them if they so please.
Tony Blair har kurs mod EU-præsidentposten
Tony Blair som præsident?
Blair bejler til jobbet som EU-præsident
We tend to reserve the term "præsident" for presidents of actual states, which the Union officially is not.
